“Ja og Nej – UN80”

Hjertelig velkommen til FN Byen og til dagens arrangement, som vi har arrangeret i samarbejde med Udenrigspolitisk Selskab og Kongressen.com. 

Åbning

I dag markerer vi FN’s 80-års jubilæum.

Otte årtier er gået, siden nationer – rejst af krigens aske – samledes i San Francisco og erklærede: “Aldrig mere.”

Otte årtier siden verden, træt af ødelæggelse, besluttede, at fred, samarbejde og menneskelig værdighed aldrig igen måtte overlades til tilfældigheder.

Verden i 1945 og verden i 2025 kunne næppe være mere forskellig.

Og alligevel – måske ikke så forskellig. 

Verden i dag: Ja og Nej

Vi er kommet langt.

Menneskeheden er i dag rigere, sundere og bedre uddannet end nogensinde før.

Den ekstreme fattigdom er faldet dramatisk – fra over 60 % af verdens befolkning i 1960 til under 8 % i dag. Som mange af jer, har jeg kæmpet for og være vidne til - de enorme forbedringer i befolkningers leveforhold gennem de sidste 30 år.

Vacciner har udryddet kopper, næsten elimineret polio og reddet millioner af liv.

Flere piger går i skole end på noget tidspunkt i menneskehedens historie.

Og flere lande lever under demokratiske styreformer end i 1945, da FN-pagten blev underskrevet.

---

Men denne fremgang kastes i skygge af nye og komplekse trusler – udfordringer, som vores grundlæggere knap kunne have forestillet sig.

Kunstig intelligens forandrer vores liv og verden i høj hastighed og med konsekvenser, vi endnu ikke kender.

Cyberkrig undergraver tillid og sikkerhed.

Klimaforandringer og tab af biodiversitet bringer os på randen af irreversible vippepunkter.

Krigene i dag udkæmpes ikke kun på slagmarker, men også i informationsrum og forsyningskæder.

Så ja, verden har ændret sig – men essensen af vores udfordringer har ikke.

Ligesom i 1945 står menneskeheden stadig over for eksistentielle trusler, vi selv har skabt.

Og ligesom i 1945 er behovet for internationalt samarbejde lige så presserende og uomtvisteligt som nogensinde.

Ligesom i 1945 balancerer vi mellem drivkrafterne til både multilateral og unilateral handling.

FN’s vedvarende nødvendighed

De Forenede Nationer blev født af en overbevisning: At ingen nation alene kan sikre fred, fremgang eller retfærdighed.

Denne overbevisning er fortsat fundamentet for det globale samarbejde.

FN’s grundlæggende formål – at afslutte konflikter, beskytte freden, fremme menneskerettigheder og social udvikling – er ikke forældede idealer.

De er tidløse nødvendigheder.

Har FN leveret? Igen: Ja og Nej

Lad os se ærligt på resultaterne.

Ja – FN fungerer som verdens moralske kompas.

FN har sat standarder og forhandlet banebrydende aftaler – fra Verdenserklæringen om Menneskerettigheder i 1948 til Paris-aftalen i 2015 og de 17 Verdensmål, som 193 nationer har tilsluttet sig.

Dens institutioner og organisationer har reddet millioner af liv og forbedret den globale velfærd.

Forestil jer et øjeblik at FN ikke eksisterede.

• Hvem ville levere mad og nødhjælp til over 128 millioner mennesker i mere end 80 lande hvert år?
• Hvem ville forsyne 45 % af verdens børn med vacciner som forebygger utallige dødsfald?
• Hvem ville beskytte civile de steder hvor ingen ellers tør være hvis ikke 87.000 blå hjelme?
• Hvem ville have sikret vedtagelsen af 80 menneskerettighedstraktater og -erklæringer, der påvirker, hvordan stater behandler deres borgere?
• Hvem ville støtte 30 millioner kvinder hvert år med reproduktive og mødre-relaterede sundhedsydelser?
• Hvem ville hjælpe med at organisere og overvåge valg i mere end 50 lande om året?

Få institutioner kan pege på så konkrete resultater. Og samlet set har FN’s programmer da også modtaget Nobels Fredspris 11 gange.

Men vi må også være ærlige:

Det forhindrede ikke krigen i Ukraine, eller folkemordet i Rwanda.

Det har ikke standset den humanitære katastrofe i Sudan eller demokratiets fald i Sahel.

Og det har endnu ikke leveret den afgørende, fælles indsats, der skal til for at bremse de katastrofale klimaforandringer.

Det kræver ydmyghed og selvrefleksion fra selve institutionen.

Og det kræver også ærlighed fra de medlemsstater, der har skabt FN.

Forventninger kontra virkelighed

Som Dag Hammarskjöld mindede os om:

“FN blev ikke skabt for at føre menneskeheden til himlen, men for at redde den fra helvede.”

Måske forventede vi, at FN skulle gøre mere, end nogen institution nogensinde kunne – løse enhver krise, afværge enhver konflikt, skabe fred, hvor der ikke var politisk vilje til fred.

Men hvor realistiske har disse forventninger været?

Reform og ansvar

FN kan altid blive bedre. 

Derfor bakker UNDP 100% op om den nuværende reform process og arbejder kontinuerligt for at styrke vores effektivitet og resultater. 

Spørgsmålet er, om institutionen stadig er nødvendig og relevant?

Og her er svaret tydeligt: Ja, det er den.

For alternativet til samarbejde er kaos.

Alternativet til dialog er tavshed eller konflikt. Og her kender vi historien alt for godt.

Når demokratiet svigter, afskaffer vi ikke parlamenterne – vi styrker dem.

Når retfærdigheden fejler, nedlægger vi ikke domstolene – vi gør dem mere retfærdige.

På samme måde: Når FN ikke lever op til forventningerne, bør vi ikke vende det ryggen, men arbejde endnu hårdere for, at det kan lykkes.

Afslutning

Så – har FN leveret?

Ja – og nej.

Vores historie har aldrig handlet om perfektion, men om vedholdenhed.

FN bliver ofte dømt på fejlene, men verden bliver holdt sammen af de kriser som FN forebygger.

Der er ikke en Plan B, ikke et alternativ til FN, og omkostningerne ved at lade FN forfalde betales i Danmark, og i langt højere grad andre steder.

FN forbliver menneskehedens bedste håb – ufuldkomment, ja, men uundværligt.

FN’s fremtid bliver, hvad vi vælger at gøre den til.

Bolden ligger hos medlemsstaterne, hos borgerne, hos de generationer, der stadig tror på løftet om fred gennem samarbejde.

På dette 80-års jubilæum lad os ikke blot mindes De Forenede Nationer.

Lad os forny vores engagement – i visionen om, at i en verden i forandring, er vores fælles menneskelighed stadig det eneste, der består.

I “VI, DE FORENEDE NATIONERS FOLK...” – som FN pagten’s indledning begynder.

*****

Igen, velkommen til FN Byen her i København som er en manifestation af Danmark’s stærke støtte til multilateralisme og til FN.