UNDP starter cash-for-work-program i Filippinerne

26 nov 2013

I sidste uge startede UNDP et "cash for work"-program i Filippinerne, hvor indbyggere selv kan hjælpe med at opbygge landet efter den ødelæggende tyfon Haiyan - og samtidig få et job og en indkomst.
 

Folk fra de berørte lokalsamfund fjerner tømmer og andet affald og skaber på den måde en indkomst, der kan hjælpe dem med at komme tilbage på sporet efter de ødelæggelser tyfonen Haiyan bragte med sig. Ved at rydde vejene gør man det samtidig lettere at få fordelt humanitære forsyninger rundt i landet.

"Fjernelsen af tømmer er en vigtig del af hjælpearbejdet, da fremkommelige veje er en forudsætning for at hjælpen kan komme frem," sagde Haoliang Xu, direktør for UNDP’s regionale bureau for Asien og Stillehavet under sit besøg i den stormhærgede by, Tacloban.

"Ud over at bidrage til den humanitære indsats, er oprydningsarbejdet også en vigtig del af den økonomiske genopbygning," tilføjede Haoliang Xu. "Vores programmer opretter 200.000 midlertidige jobs indenfor oprydning i de mest berørte samfund henover de næste seks måneder."

Læs hele pressemeddelelsen her.